Redningsflåder

Redningsflader01

 

Redningsflåder til lystsejlads - en livreddende investering

I denne kategori finder du redningsflåder beregnet til lystsejllads fra Waypoint og Lalizas. Køber du et af disse mærker er du sikker på et kunne få serviceret din flåde af et autoristeret service værksted.Vi anbefaler service på redingsflåderne hvert 3 årDet gælder kun for lystbåde, da der er andre regler for erhverv. Under et service puster vi din redningsflåde op og tester den for utætheder og udskifter det indhold i flåden der evt. skal skiftes.
En redningsflåde er en flåde der er beregnet til at redde mennesker ude på det åbne hav. Redningsflåden fungerer som et slags flydende telt, i tilfælde af at fartøjet skulle gå i stykker eller forlise. En redningsflåde bliver også af mange, betegnet som en redningsbåd. En redningsflåde kan virke som en stor investering, men kigger man på sikkerheden i det er pengene givet godt ud.

Læs mere om redningsflåder her

 

Hvad er en redningsflåde?

Lad os starte med at slå fast, hvad en redningsflåde ikke er. En redningsflåde bliver ofte omtalt som en redningsbåd, hvilket ikke er 100% sandt. En redningsbåd er som oftests en båd, der sejler ud fra en kystredningsstation eller havn, for at komme et nødstedt skib til undsætning. I modsætning til en “fast” redningsbåd, er en redningsflåde et oppusteligt flydende objekt, som anvendes direkte fra det nødstedte skib/båd. Udformningen kan få flåden til at minde om et flydende telt.

En redningsflåde bliver anvendt på både og mindre skibe, hvor de oftest opbevares i en lille container eller taske. Heri er flåden vakuumpakket, så den fylder meget lidt i sammenpakket tilstand.

Hvordan virker en redningsflåde?

Rammer uheldet og bådens besætning er nødt til at forlade båden, kastes tasken/containeren i vandet, og et træk i udløserlinen får redningsflåden til at puste sig selv op i løbet af få sekunder. Husk at binde linen fast til båden!

Nu gælder det om at få alle mand sikkert fra båden og over i flåden - og i så tør tilstand som muligt, for at undgå kulde. Når sidste mand er ombord i redningsflåden, cuttes udløserlinen, så flåden frigøres fra den nødstedte båd.

Redningsflåden har ingen motor, men den holdes flydende på vandet, indtil den findes af reddere eller andre sejlere. Den kan med andre ord redde dit liv, hvis båden synker eller bryder i brand på havet.

Hvad koster en redningsflåde?

“En redningsflåde er alt for dyr, så jeg sparer den væk”. Sådan siger mange sejlere, når snakken falder på sikkerhedsudstyr - men besparelsen kan dog være dyr i sidste ende. Det er korrekt, at det ved første øjekast kan synes som en relativ dyr investering, men kan den redde dit (og dine gæsters) liv, er pengene givet rigtig godt ud.

Hos sejlerbixen har vi et stort udvalg af redningsflåder, og priserne starter ved kr. 6.499,- for en 4-personers fritids flåde til kystnær sejlads. Flåden er med sine 7,5 kg samtidig blandt de absolut letteste flåder på markedet, og fylder derfor minimalt ombord. Prisen må derfor ikke være dét der afgør, om du og din besætning skal føle jer sikre eller ej.

Vælg den rigtige redningsflåde

Når du skal investere i en redningsflåde, skal du først og fremmest vurdere hvor mange personer den skal have plads til. Er I oftest 4 personer på båden, kan det være fristende at købe en flåde til nøjagtig 4 personer, men er det nu også det mest fornuftige valg? Hvad gør I den dag, hvor I har gæster med ombord og uheldet rammer? Det må være et mareridt, at skulle fravælge enkelte personer, fordi der ikke er plads ombord på flåden. Vi anbefaler derfor, at du vælger en redningsflåde med plads til et par ekstra personer. Det er trods alt bedre at have en flåde der er for stor, end en der er for lille, når ulykken opstår.

Du bør også tage udgangspunkt i, hvornår på året du bruger din båd. Sejler du udelukkende om sommeren, stilles der færre krav til flåden, hvorimod det ved vintersejlads vil være en stor fordel, at vælge en redningsflåde med thermo isolerende gulv, som yder en bedre beskyttelse mod det kolde vand.

Om du skal vælge en container (en glasfiber “kuffert”) eller en taske til opbevaring af din flåde, afhænger bl.a. af den plads du har til rådighed ombord. Tasken fylder mindre end containeren og kan opbevares hvor du ønsker.

Vælger du en container til opbevaring, skal den fastgøres til dækket eller søgelænderet, hvor du nemt kan komme til den. Containeren yder en bedre beskyttelse til din redningsflåde og med den faste placering, er du aldrig i tvivl om, hvor den er, når den skal bruges.

→ Se vores udvalg af redningsflåder til 4 personer

→ Se vores udvalg af redningsflåder til 6 personer

→ Se vores udvalg af redningsflåder til 8 personer

→ Se vores udvalg af redningsflåder til 10 personer

Service af redningsflåde

For at sikre at din redningsflåde altid er komplet og fungerer optimalt, bør den serviceres hvert 3 år. Under serviceringen gennemgås flåden fra A til Z, og pustes op for at teste for utætheder. Indholdet (f.eks. batterier, nødblus, vand, søsygepiller m.m.) gennemgås ligeledes og udskiftes, hvis der er behov herfor. Når den pakkes sammen igen, foregår det under vakuum, som sikrer at flåden er helt fugtfri, når den opbevares i tasken eller containeren.

Kontakt os gerne for en snak om service af din redningsflåde