Sikkerhed & Badestiger

Når man sejler er det vigtigt at prioritere sikkerheden højt. Kommer du galt af sted til søs, kan der være meget langt til nærmeste hjælp. Derfor er det vigtigt, at du og skibet er godt forberedt.
Vi har i denne kategori samlet vores udvalg af sikkerhed og badestiger. Du finder blandt andet rednings-/ og svømmeveste fra marinepool, Regatta, Baltic og Gill. Veste til børn og dyr har vi naturligvis også. Vores redningsflåder fra Waypoint og Lalizas, som er ISO godkendte finder du også her. Vi har et stort udvalg af nødlys, nødsignaler og signalhorn. Endvidere finder du også vores udvalg af badestiger og stævnstiger her, som alle er nemme at montere og anvende.  
 

 

Sikkerhed til søs

Der sker stadig alt for mange ulykker til søs, som kunne være undgået, hvis man havde taget de rigtige forholdsregler inden man sejlede ud. Først og fremmest er der en række sikkerhedsudstyr, man altid bør have ombord på båden.

Dernæst er det utrolig vigtigt, at man rent faktisk kan betjene det sikkerhedsudstyr, man trods alt har valgt at have ombord - ellers er det fuldstændig ligegyldigt.

Hvilke sikkerhedsprodukter bør jeg have ombord?

Inden du begiver dig ud på havet, er det vigtigt at du gør dig nogle overvejelser omkring sikkerheden ombord. Ingen forventer at komme ud for en ulykke til søs, men alligevel sker der hvert år mange ulykker - en del af dem med døden som følge. Derfor er det meget vigtigt, at det er et punkt, der har førsteprioritet inden du sejler afsted.

Vi har herunder lavet en oversigt over, hvilke produkter du bør overveje, for at øge sikkerheden til søs.

Redningsvest

Redningsvest er faktisk det eneste sikkerhedsudstyr, der ifølge dansk lov skal være ombord på båden. Helt præcis blev det i 1992 vedtaget, at der skal være minimum én redningsvest pr. person ombord.

En redningsvest kan betyde forskellen på liv og død, hvis du falder over bord, så selv hvis ikke det var vedtaget ved lov, burde redningsvesten være et obligatorisk udstyr på alle både.

Hos Sejlerbixen har vi et bredt sortiment af redningsveste til voksne, børn og hunde fra mærker som Regatta, Baltic og Spinlock. Vælg mellem en oppustelig eller mere traditionel model i den klassiske orange farve.

Redningsflåde

Sejler du langt fra kysten eller i de kolde vintermåneder og vil skabe en ekstra tryghed ombord, så bør du anskaffe dig en redningsflåde. Redningsflåden fungerer som et flydende telt, der smides i vandet og automatisk oppustes, når der trækkes i udløserlinen. Flåden holder dig og din besætning flydende, indtil I spottes af reddere eller andre sejlere.

Vi tilbyder et godt udvalg af redningsflåder fra anerkendte mærker som Lalizas og WayPoint, som leveres i en tilhørende taske eller container. Flåderne kan rumme fra 4 til 10 personer, så du har mulighed for at finde én, der passer til dit behov. 

Flydedragt/overlevelsesdragt

En flydedragt er god at have på, hvis du fisker eller opholder dig på/ved vandet. Skulle du være så uheldig at falde i vandet, vil flydedragten holde dig flydende og sikre, at du ikke nødkøles med det samme. En flydedragt må dog ikke forveksles med en overlevelsesdragt, som yder en bedre beskyttelse mod det kolde vand, så du holdes i live i længere tid. 

Vi har nøje udvalg et lille sortiment af både flydedragter og overlevelsesdragter, som naturligvis er SOLAS godkendte og lever op til de strenge krav, der stilles til denne type sikkerhedsudstyr.

Brandslukker/skumslukker

Opstår der brand ombord på båden, er det vigtigt at kunne handle hurtigt og få ilden under kontrol. Du bør derfor have minimum én brandslukker/skumslukker på din båd, og opbevare den et sted, hvor den er let at få fat på i en hektisk situation. 

Hos os finder du et fornuftigt sortiment af traditionelle brandslukkere, som vi alle kender dem - men også fire stryker, som kan bruges på alle typer brande uden at ødelægge elektronikken. Du kan naturligvis også supplere med et velkendt brandtæppe.

Tågehorn/signalhorn

Når du færdes på havet, er det vigtigt at kunne kommunikere til de omkringsejlende både. For både under 12 meter, er det ikke lovpligtigt at have lydsignaler (fløjte, klokke m.m.) ombord, men det anbefales stadig at anskaffe et signalhorn (også kaldet tågehorn) eller megafon. På den måde har du stadig mulighed for at afgive et nødsignal, som kan høres af de omkringliggende både, eller anvende det når du sejler gennem tåge.

Førstehjælpskasse

Det burde være en selvfølgelig, men der er desværre stadig alt for mange, som ikke har en førstehjælpskasse ombord på båden. En førstehjælpskasse indeholder typisk en række plaster, gager, saks, pincet m.m., som du kan få brug for, hvis der opstår mindre ulykker til søs. Førstehjælpskassen fylder ikke ret meget, og er derfor nem at opbevare et sikkert sted. 

Nødsignaler

Rammes du af uheld til søs, er det vigtigt at kunne komme i kontakt med nogen, som efterfølgende kan redde dig ud af situationen. En af de bedste metoder, er ved at anvende en form for nødsignal - f.eks. at tænde et nødblus, som efterfølgende giver et tydeligt rødt lys. Befinder du dig længere fra kysten, anbefales i stedet at affyre en nødraket, som skydes mere end 300 meter op i luften og skaber et rødt lys på himlen, mens den daler mod jorden.

Hos Sejlerbixen har vi et bredt udvalg af pyrotekniske nødsignaler, så her vil du kunne finde nødblus, faldskærmsraketter, håndblus, røggranater og meget mere. Nødsignalerne sælges enkeltvis eller i samlet sæt.

Redningskrans

En redningskrans er et af de mere klassiske sikkerhedsprodukter, og er nærmest blevet et maritimt ikon. Falder en person over bord fra din båd, gør en redningskrans det langt nemmere, at få personen tilbage i båden igen. Kransen er en fast bestanddel af alle danske havne, men det anbefales også at have en redningskrans ombord på båden.

Vi har et sortiment bestående af de klassiske runde redningskranse, hesteskoformede kranse i UV-bestandigt materiale og oppustelige modeller i flere farver.

 

Har du spørgsmål om sikkerheden til søs?

Ønsker du hjælp eller har du spørgsmål til produkterne, som øger sikkerheden til søs, så tag endelig kontakt til os på tlf. 97 85 42 95 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..